#tune ind på den rette kanal

Du vælger selv hvilken kanal du vil stille ind på!

Musikken spiller – det er en gammel traver, som du har hørt mange gange før. Den er kedelig, har en dårlig tekst og gør overhovedet ikke noget godt for dig eller dit humør. Vælger du at sætte den på repeat hele dagen?

Nej, vel!?

Men hvad med dine tanker – gør de noget godt for dig eller dit humør i dag?
Hvis nej, har du så overvejet at skrue lidt på knapperne og tune ind på en anden kanal?

Jeg synes, at en gammel radio med dens knapper og frekvenser, er et godt billede på vores tanker.

Man kan vælge den velkendte frekvens eller skrue lidt og se om der er noget bedre – og når du har fundet den gode kanal, er der lidt udfald på frekvensen en gang imellem, så man lige skal fin – tune kanalen.

Du kan med andre ord finde den fede kanal, med al det gode musik og rocke derudaf – og når der nogle gange sker et lille udfald eller støj på kanalen, kan du skrue lidt på knappen og finde tilbage til den gode kanal.

Prøv at forestille dig, at du har sat din yndlingssang på repeat istedet for den gamle traver!

Så er der meget mere energi og glæde og du møder verden på en helt anden måde!

Men hvordan finder du den rette frekvens?

Et eksempel på min rette frekvens, er når jeg møder verden med åbenhed og ser mulighederne i det der er. Og når jeg ikke lader mig styre af fornuften, frygten eller hvad der prøver på at holde mig i snor.. i stedet vælger jeg hvad der gør mig glad.

#detgodevalg #frihed #tuneind #gørdetdergørdigglad

Skriv til mig, og begynd din rejse mod det liv du ønsker dig. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *