Om Susan

Jeg er født i 1975, er uddannet pædagog,og har arbejdet indenfor specialområdet i mange år.

Desuden Livs – og business coach fra Manning Inspire

og Mindfulness Stress coach fra Heinrich Johansen.

Jeg bor størstedelen af året i et lille kolonihavehus. Simpelt, men virkeligt dejligt.

Her er min bolig, kontor, meditationsrum og atelier på 40 m2. 

Og selvom det er trangt når der males malerier mv. fungerer fint, fordi jeg prioriterer det simple liv højere end komforten i at have meget plads -hvilket giver mig råd til at rejse og udleve mine drømme.

 

Mit syn på det gode liv:

Jeg ønsker at være ægte – og føle at det er godt nok!

Jeg føler, at vi i den vestlige verden i højere og højere grad ser hinandens liv igennem et skønhedsfilter. Et filter der sorterer, morgenhår, rynker, rod, usikkerhed, uperfekthed, og det ikke altid 100% gode selvværd og styr på det HELE, fra. For mig, signalerer det, at vi som mennesker skal leve op til det ultimative bedste vi kan gøre på alle punkter – og det betyder samtidig, at vi en stor del af tiden kommer til at føle os forkerte, mens vi forsøger at opnå at være et super-menneske! 

Det er ikke sådan, at vi opnår det gode liv, i mine øjne. Det gør vi når vi accepterer, at vi ikke er perfekte, hverken i vores handlinger, adfærd eller gøremål. Vi kan ikke altid nå både motionscenter, kvalitetstid med familie og venner, oprydning, vasketøj, at like alle venners opslag, at lave en pedi/manicure, og bage boller til i morgen – altså efter at vi kommer hjem fra job…

Jeg mener, at der skal være plads til at være et helt almindeligt menneske, som nogle gange fejler og ikke behøver at kunne alt.

 Jeg elsker, at give videre af de værktøjer jeg har lært, og som jeg føler, der virker – for det giver mig glæde at hjælpe mennesker til at se dem selv og deres liv fra en anden vinkel, og som kan bryde det der ikke virker for dem og give mere ro og afklarethed med hvem de er, og hvad de ønsker.

 

 
Mere om mig:
Jeg elsker at rejse, og har været så heldig at kunne rejse og opleve mange skønne steder i verden. 
En af mine allerstørste oplevelser har været at bo og arbejde i Thailand, som frivillig, 
hos Good Shepherd Sisters i Nongkhai. 
De hjælper fattige og hiv-smittede ved at give dem arbejde i deres projekter, mad, hospitalsbesøg
eller et ophold i deres care-center, for dem der ikke har mulighed for at blive plejet hjemme.
Her lærte jeg meget af de mennesker jeg mødte, og fik et indblik i deres normer og værdier, 
som har præget mit syn på livet og hvad der er vigtigt for mig i dag.
 
Jeg er certificeret life- og businesscoach, fra Manning Inspire (Danmarks førende coachuddannelse). 
Coachuddannelsen har givet mig utrolig meget på både det personlige plan men også på det faglige. 
Jeg har fået et fantastisk værktøj, med så mange aspekter og muligheder i sig, 
som jeg ønsker at bruge til at hjælpe andre med!

Jeg er uddannet til Mindfulness Stress Coach, fra Heinrich Johansen og har løbende integreret grundholdninger og mindfulness mere og mere i mine tanker og syn på verden. En mindful tilgang til verden og sig selv er for mig, at se hvad man tænker, føler og gør – og møde sig selv med accept, og venlighed.

Mindfulness meditation kan have en stor indvirkning på vores hjerne og ikke mindst på vores indstilling til os selv og andre, og dermed skabe ro, glæde og lethed.